Status på udvikling, September 2019

Der har været tryk på udviklingen i september: Visningen af anbefalinger er forbedret, så anbefalingerne de seneste par uger ser ud til at have medført over 15% ekstra materialevisninger i gennemsnit for de tilsluttede biblioteker. Samtidigt er backenden forbedret, så man ikke længere selv behøver uploade data om bibliotekets bestand. Dette gør det lettere at tilføje anbefalingerne til sit DDB-CMS.

spred gerne ordet, og hjælp med at få flere biblioteker til at bruge anbefalingerne, så det forhåbentligt kan blive en del af den nationale løsning på længere sigt.

Udvikling i september

I september er der sket følgende forbedringer af anbefalingskomponenten:

  • Bedre mobil-visning, – der vises altid mindst 4 kolonner med anbefalinger.
  • Bedre visning af anbefalingerne ved brugerens status for reserveringer og lån.
  • Der vises anbefalinger ved værkvisning.

Dette ser ud til at have øget andelen af ekstra materialevisninger betydeligt:

I løbet af september ser det umiddelbart ud til at antallet af ekstra materialevisninger i DDB-CMS er  gået fra 7%-14% til over 15% i gennemsnit de seneste uger.

Der er også implementeret at modtage beholdningsdata fra DBC, hvilket medfører at bibliotekerne ikke længere behøver uploade disse manuelt.

Derudover er hele recommenderkoden omstruktureret, så man kan vælge mellem forskellige anbefalingsmotorer:

    1. Den nuværende recommender der bygger på de gamle ADHLdata og WebTrekk data
    2. Ny anbefaler på WebTrekk data
    3. DBCs recommender, som også bruges på bibliotek.dk og som er tilgængelig i openplatform.

Denne ændring af recommenderstrukturen, gør det også lettere at lave forbedringer af anbefalingerne fremadrettet, at tilføje nye anbefalingsmetoder, og på længere sigt også at kombinere anbefalinger fra forskellige metoder.

Fleksibiliteten og forbedringerne går desværre ud over performance, så i en periode var gennemsnitssvartiden helt oppe over 400ms, men der er nu også implementeret en bedre cacheløsning, så nu er gennemsnittet nede på omkring 200ms.

Roadmap

De næste to punkter på roadmappet er: statistik og generelle kodeforbederinger.

Da jeg delte noget statistik, så efterspurgte Randers Bibliotek (som har abonnement på anbefalingsløsningen), om der kunne udtrækkes rapporter på uge/måndesniveau, og afgrænset til de enkelte biblioteker (forøjeblikket er statistikken kun for hele løsningen). Derfor er mit fokus de kommende uger, at gøre statistikken bedre, med dashboard, og mulighed for at udtrække rapporter.

Grundfunktionaliteten er nu kørende, med god effekt, så som det næste er det tid at rydde op og forbedre koden, – dette vil øge performance, give bedre statistik/logning, give bedre skalering, og gøre det lettere at lave innovation.

Derudover er fokus også at hjælpe flere biblioteker til at få gavn af anbefalingerne.